Kære Svømmeskole,
Otto inviterer til åbent hus i konkurrenceafdelingen (dvs. K5- og K4-holdene), hvor børn fra svømmeskolen har mulighed for at opleve ’en dag som konkurrencesvømmer’.
Dagen vil være fyldt med masser af svømning og sjov, som man kan opleve på konkurrenceholdene til hverdag. Børnene vil blive inddelt i hold efter alder, og vil derfor komme til at svømme i omkring 30 minutter.
Udover, at børnene får en mulighed for at svømme et program fra konkurrenceholdene, så vil forældrene også have mulighed for at stille spørgsmål til trænerne og bliver sat ind i konkurrencesvømningens verden.
Her vil vi trænere gerne kort fortælle lidt om konkurrenceafdelingen, hvor vi blandt andet vil komme ind på træningen, vores fællesarrangementer i hele K-afdelingen, vores sociale aktiviteter på K5 og K4, og vores træningslejr i påsken.
Tidspunkt for åbent hus: lørdag d. 11/1-24, med mulighed for at svømme mellem kl. 15-17.
Der vil være en træner til at tage imod børnene når de ankommer og hjælpe gennem omklædningen.
Efter træningen vil alle svømmere modtage et diplom, for at have gennemført en konkurrencetræning.
Hvis I har lyst til at høre mere om konkurrenceafdelingen eller har spørgsmål til dagen, så kontakt os endelig på mail. Vores informationer er skrevet i bunden af invitationen.
Ved tilmelding, er det meget vigtigt i tilmelder med barnets navn og alder, så vi kan lave nogle grupper 😊
Vi glæder os supermeget til at se jer!
Kontakt til K4: Sofielind2703@gmail.com eller Kontakt til K5: Rosa.raagefelt@gmail.com
Kontakt til klubbens cheftræner: Mads@hvsk.com