Kære medlem af Hvidovre Svømmeklub
Det er blevet tid til den årlige ordinære generalforsamling, som vil finde sted tirsdag den 17. marts 2026 kl. 18 i Fællesklublokalet, Frihedens Idrætscenter – med følgende dagsorden:
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet for det forløbne år - Årsrapport 2025, Hvidovre Svømmeklub
4. Indkomne forslag:
5. Fremlæggelse af budget, kontingent og evt. administrationsgebyr for det kommende år
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer iht. § 11. På valg er:
a. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år (på valg i lige år) iht. § 11
a. Nuværende medlem Jeanette Hänel ønsker genvalg til bestyrelsen.
b. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen iht. § 11
c. Valg af 2 ungdomsrepræsentanter iht. § 11
d. Valg af revisor og revisorsuppleant iht. § 14
7. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, senest d. 3. marts 2026. Forslag kan sendes til bestyrelse@hvsk.dk.
Endelig dagsorden, inklusive indkomne forslag og regnskab offentliggøres på hjemmesidens forside senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse, d. 10. marts 2026.
Stemmeret har alle, der har været et aktivt medlem af klubben fra starten af indeværende sæson og frem til generalforsamlingen. Medlemmer under 14 år kan kun afgive deres stemme via forælder eller værge. For medlemmer, der endnu ikke er fyldt 18, kan forældre eller værge stemme, hvis medlemmet ikke selv deltager i generalforsamlingen. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
BEMÆRK venligst:
Bestyrelsen inviterer til uformelle infomøder på kontoret i Frihedens Idrætscenter om bestyrelsesarbejdet i svømmeklubben to gange før generalforsamlingen på følgende dage:
Torsdag 5. marts 2026 kl. 17.00-19.00
Onsdag 11. marts 2026 kl. 17.00-19.00.
Hvis du overvejer at stille op til en bestyrelsespost, så kom endelig forbi kontoret og stil alle de spørgsmål du måtte have til bestyrelsesarbejdet. Hvis de afsatte tidspunkter ikke passer, er du også velkommen til at kontakte bestyrelsen via mail.
Mvh. Bestyrelsen i Hvidovre Svømmeklub