Dette hold er for voksne over 18 år, der ønsker at blive mere trygge ved vand. Her arbejder vi stille og roligt med at opbygge tillid til vandet gennem individuelle øvelser og støtte. Målet er, at du som deltager oplever glæde og ro ved at være i vandet – helt i dit eget tempo.
Vi ved, at det kræver mod at kaste sig ud i noget nyt, og derfor tager vi udgangspunkt i dine behov og grænser. Du bliver aldrig presset, men mødt med forståelse og tålmodighed.
Tilmeldingskrav:
Deltageren skal være over 18 år.
Deltageren er utryg ved at have hovedet under vand
Deltageren føler sig utryg ved at lægge på maven eller ryggen i vandet
Praktisk:
Inden adgang til bassinet skal den tilmeldte vaskes grundigt med sæbe, også håret.
Der er først adgang til vandet, når træneren giver lov.
Der kan med fordel medbringes svømmebriller – ikke dykkermasker med næse. Langt hår skal være samlet i en elastik for ikke at forstyrre udsyn og vejrtrækning.
Læringsmål:
At komme trygt i og op af vandet
At mærke og forstå, hvordan din krop reagerer i vand
At føle dig tryg ved at få hovedet under vand
At bevæge dig alene i vandet – med og uden hjælpemidler
At flyde på maven og ryggen med ørerne i vandet
At kontrollere din vejrtrækning under bevægelse
At skabe fremdrift og bevægelse i vandet
At blive klar til at starte på et Begynderhold