Kun for Kvinder (16+ år) |
Dette hold er for kvinder over 16 år, uanset svømmeniveau. Her er der ingen krav til, hvad du kan svømmemæssigt – alle er velkomne! Fokus er på at skabe en tryg og hyggelig atmosfære, hvor du kan svømme i dit eget tempo og nyde fællesskabet.
Aqua Fun (10-15 år) |
Aqua Fun er holdet for dig, der elsker vand og vil prøve noget nyt og anderledes! Her handler det ikke om traditionel tekniksvømning, men om sjove aktiviteter og forskellige træningsformer i vand. Vi har fokus på socialt sammenhold og giver deltagerne mulighed for at være med til at forme undervisningen. Uden en fast målsætning byder holdet på masser af variation og spændende oplevelser for alle, der vil have det sjovt i vand.
Vandgymnastik (18+) |
Vandgymnastik er en skånsom og effektiv træningsform, hvor du udfører øvelser i vand til musik. Træningen kombinerer kondition og muskelstyrke ved at udnytte vandets modstand, ofte med brug af redskaber. Vandets opdrift gør, at belastningen på knogler og led er minimal, hvilket reducerer risikoen for skader. Vandgymnastik er for alle aldre og kræver ikke, at du kan svømme – det vigtigste er, at du føler dig tryg i vandet.